Til dig som vil starte på den shamanske vej

Hvor skal man starte?
Hvis du ikke har noget imod at gøre dårlige erfaringer ud fra devisen: al erfaring bringer mig på den ene eller anden måde videre, så er det jo yderst enkelt. Du starter bare hos en eller anden kursusudbyder, der har et kursus, der tidsmæssigt og økonomisk passer dig. Så enkelt er det…eller er det? Måske skulle vi kigge på et vigtigt aspekt først, nemlig spørgsmålet:

Hvad er dine mål med shamanismen?
Det er faktisk ret vigtigt, at du er afklaret omkring dette spørgsmål, da det indeholder en vigtig ingrediens for den videre vej, nemlig din motivation. Din motivation kan du se i billedet af en sten, der kastes i en sø. Er din motivation (stenen) lille og svag, er ringene der dannes i vandet ikke særlig store og de rækker heller ikke særlig langt ud. Er din motivation stor vil den bære dig langt ud. Men motivationens kraft ledsages af motivationens art. Hvad er det virkeligt, der driver dig ud på en spirituel søgen? Hvad forestiller du dig, at den shamanske vej kan bringe dig?

Shamanismen kan være en vej til kraft og helhed
Denne sætning har jeg brugt mange år som introduktionssætning til mine kurser. Men den forpligter. Bruger man den blot som en smart frase uden at stå inde for dens indhold, så er den ikke mere værd end et billigt reklameslogan. Men den indeholder faktisk essensen af shamanismen. Lad os prøve at kigge på begge dens elementer, for de kan være en hjælp i din forståelse af, hvad du kan møde i shamanismen.
Shamanismen bygger på kraft, og allerede efter en tid med træning vil du mærke kraften i din hverdag. Men lad dig ikke narre, for det er også der, hvor man først falder i. Hvis du ikke tager dit eget ego med i dine overvejelser, vil du måske blive overrasket over at se, at det også bliver mere kraftfuldt. Så der er et andet aspekt af den spirituelle vej, som du skal have med i dine overvejelser. Den skal føre dig til den helhed.
Med vejen til helhed er vi inde på det moralske aspekt af den spirituelle vej. Er du så heldig at finde en spirituel vej, der kan føre dig til din helhed, så skal du prise dig lykkelig. De hænger bestemt ikke på træerne. Det skyldes måske, at der i Vesten ikke er tradition for spirituelle veje, ligesom der er i Østen. Vi kender mere til hurtigt overståede kursustilbud, der har det med at servere nogle udvalgte rosiner fra andre kulturers spirituelle traditioner.
At gå en spirituel vej er faktisk hårdt arbejde, der vil strække sig over en del år af dit liv og helst mere.

Så her er, hvad jeg vil råde dig til, hvis kunne tænke dig at starte på den shamanske vej:
Hvis du bare vil snuse til shamanens verden en weekend eller tre, så kan det måske være lige meget hvor det foregår. Der er en del udbydere af den slags oplevelser. De fleste er kopi-kurser efter FSS modellen (Foundation for Shamanic Studies). Du kan også komme på hjemmelavede kurser af rollespilsmodellen efter indiansk forbillede.
Er du derimod oprigtig i din søgen, så hold dig væk fra den slags kurser. Stol på dine fornemmelser og lad dig ikke narre af det, som du måske ikke kan gennemskue helt. I shamanismens verden kan man ikke undgå at møde rollespillere. Det er som regel folk uden kraft, der tiltrækkes af kraften i shamanismen, men som ikke gennemskuer de illusioner, som de bliver et let offer for. Der er ingen grund til, at du også falder i der. Et FSS kopi-kursus vil nok føre dig lidt længere, men du skal være klar over, at det ikke er en vej, men en række kurser. Når der ikke er flere kurser at gå til, vil du befinde dig på et sted, hvor du ikke kan komme videre. Så dem der strander der, har det med at besøge de samme kurser igen og igen, for vejen ender der.
Hold dig langt væk fra kursusholdere, der blæser deres eget ego op. Som regel har de kun et emne i deres undervisning…sig selv. De har som regel ikke set mere af vejen end deres egen næsetip. Ofte er kursuspriser en god indikator for kurset, da de bevæger sig proportionalt med kursusholderens ego. Men frem for alt skal du prøve at få et billede af, hvor meget af vejen der åbnes for dig. Når du læser kursusbeskrivelserne prøv at si det vidtløftige og ukonkrete fra. En spirituel verden kan nemlig godt beskrives konkret, hvis man har erfaringer med den. Og samtidig får du der et indblik i, hvordan undervisningen foregår, og om du kan få svar på dine spørgsmål.

“Vælg din spirituelle vej med hjertet og med selvrespekt.
Hav så meget respekt for dig selv, at du tager dig selv som et spirituelt søgende menneske alvorligt. Et menneske der ønsker at komme til klarhed over, hvorfor du er sat i denne verden. Hvad du kan bruge dit liv til, og frem for alt hvad der venter dig, når dette liv er forbi. Disse spørgsmål er i høj grad noget, som god shamanisme handler om, for det handler om respekt for livet”.

Hvad er en spirituel vej?
Dette spørgsmål er meget dybere, end man først tror. Der findes en lille håndfuld ægte spirituelle vej i vores fælles menneskelige erfarings skat. Shamanisme i den fyldige udgave er en af dem. Det kan jeg stå inde for. En spirituel vej går gennem et landskab, der består af erfaringer og oplevelser. Det foregår i virkelighedsområder, som vi vil opleve som mulige samtidig med, at vores krop befinder sig i den almindelige virkelighed. Ligesom en vej i kroppens verden kan gå fra Viborg til Næstved, således går en spirituel vej også fra punkt A til punkt B. Dit anliggende vil også her bestemme ruten. Er dit anliggende at erfare og opleve dit sande væsen, så er punkt A det sted du befinder dig lige nu, mens vejen til punkt B går forbi de erfaringer og oplevelser, der til sidst i bogstaveligste forstand vil belyse dit sande væsen, det væsen som du var, før du blev født, og som du igen vil blive igen, når du, forhåbentlig med nye erfaringer, forlader det igen. Så set fra den vinkel er en spirituel vej noget, som du altid har befundet dig på, men som du måske har glemt alting om, da du gik ind i dette liv og fik en hukommelse som en zombie. Så i dette liv starter vejen først for alvor, når du som prinsessen på ærten mærker at der er noget under tilværelsens tykke lag af madrasser.

Shamansk etik
Min nuværende holdning er den, at shamanisme ikke har brug for udøvere med et opblæst ego. Shamanisme er en meget kraftfuld vej, og går man vejen med et forblændet ego, kan man skade sig selv og andre. Jeg går ind for, at den der vil lære shamanisme, skal have en mulighed for personlig understøttelse på sin vej af sin underviser. Jeg har ikke meget tilovers for den type “seminar-shamanisme”, hvor underviseren bruger shamanismen som en anledning til at supplere sin egen økonomi på deltagernes vegne. Men på den anden side kan jeg godt se, at denne type “shamanisme” også har sin berettelse ved, at den øger kendskabet til shamanisme, om end det er på en måde, der lader den virkeligt søgende i stikken. Den mest effektive undervisningsform er efter min mening den, der læner sig så meget som muligt op af den oprindelige måde, som shamanisme er blevet videregivet på gennem sin lange historie. Behøver der siges at dette kræver en udholdenhed og målrettethed, der er sjælden i vores hastigt forandrende hverdag?
Jeg accepterer heller ikke at deltagere fra basiskurser udgiver sig for shamaner eller selv laver basiskurser for andre. Man har et ansvar for, at andre kan få mulighed for at gå den shamanske vej i fuldeste udstrækning. For at kunne dette, må man selv have gået vejen videre, og være initieret shaman. Har man ikke etikken i orden bliver shamanisme kun en raffineret selskabsleg, der blot tjener til at blære et for lille selvværd op. Og det vil være synd, for shamanismen er en af menneskehedens helt store perler.

Undervisning i shamanisme.
Shamanismen her i vesten har en åben undervisningssituation. Alle kan stifte bekendtskab med den shamanske metode som en spirituel vej. Men det er langt fra alle, der har talent til at gå hele vejen, og blive shaman. Vestlig shamanisme er mere end blot en samling effektive spirituelle teknikker. Min erfaring er, at der i høj grad ligeledes er brug for en etisk holdning overfor livet i alle dets former, samt for ydmyghed og respekt.

Indlæringen i Shamanismen, et resumé.
Af de forskellige indlæg på denne hjemmeside, vil du kunne se, at det at ville være shaman er en beslutning, der involverer flere års målrettet arbejde. Derfor er det lidt af et paradoks, at indlæringen skal foregå i seminarform. Den klassiske indlæring er et personligt forhold mellem lærer og elev, hvor eleven er håndplukket af shamanen. Men som forholdene er her i Vesten, hvor shamanismen først er ved at blive genetableret, så er starten på denne nyetablering sket på seminarbasis. Ud fra min egen erfaring må jeg konstatere, at det ikke er en ideel løsning på lang sigt, men at det er en fin løsning for dem, som har brug for en introduktion til en spirituel vej blandt mange andre gode veje. Bagdelen ved seminar/kursussystemet er, at den der alvorligt er interesseret i at blive shaman, får den opfattelse, at uddannelsen foregår gennem kurser, som man køber sig til. En spirituel udvikling kan man ikke købe sig til, den erhverves gennem den indsats og den modenhed, som man udvikler sammen med sine hjælpere og lærere. Fra den anden side set, skal den vej der er banet ind i den spirituelle verden, da også være farbar dybt ind i tilværelsens kærne. Er den ikke det, er det spildt umage, da man uvægerligt ender ”på herrens mark” uden at vide, hvor man egentlig skulle hen., for slet ikke at tale om, at man da også ofte har brugt rigtig mange penge på dyre kurser.
For at råde bod for dette, har jeg lavet prøveforløb, Shamanlærling på prøve, hvor man kan afprøve om shamanismen er noget, man vil gå videre med. Denne undervisning foregår på den gamle måde,en slags mesterlære. Dette prøveforløb er forbundet med en øveplan, der skal overholdes. På den måde prøve betingelserne for at vokse ind i shamanismen og give den plads i hverdagen. Det giver så plads til, at de kurser der er vigtige indføringer (initiationer) i specielle områder af shamanismen, så kan bruges, når man virkelig er klar til dem.
Undervisningens tyngdepunkter.

“Shamanisme er en spirituel vej, der fører dybt ned i tilværelsens kærne. Derfor ligger vægten i undervisningen på følelser som: respekt, taknemlighed og medfølelse, da en spirituel vej uden disse kun formår at skrabe lakken af overfladen på virkeligheden”.

Kursus-shopping
Der findes i Vesten en tendens, der af nogle (særligt i USA) kaldes kursus-shopping Det er lidt af en varm kartoffel, men jeg vil alligevel give den et par ord med på vejen.
Fænomenet består i, at man starter et eller flere indlæringsforløb uden at være alvorligt interesseret i at gå i dybden med dem. I stedet går man i bredden og prøver i bedste fald at lave en egen blanding. For mig at se, er problemet med de mange hjemmeblandede retninger og afarter, at de kun kan tilbyde teknikker og sporadiske glimt ind i det spirituelle. Fordelen ved en disciplineret spirituel vej er, at man gradvist lærer at se tingene fra en hel anden vinkel, end vi plejer ud fra vore kulturelle synsvinkler. Man modnes ind i den spirituelle verden. Er man til blandede bolcher, nyder man godt af de mange generationers arbejde, der har gået en spirituel vej ofte under ganske strenge forudsætninger. Man glemmer her, at en spirituel vej altid har været forbundet med mange års indlæring hos en erfaren lærer. Og det har ikke været en selvfølge, at man blev optaget som elev, og da slet ikke at man blot kunne betale sig til en indlæring. Accepten har ligget i oprigtigheden, og i om man er egnet og udholdende nok til at gennemføre en indlæringsproces.
Shamanisme skal du ikke forveksle med dens samling af forskellige teknikker eller det at rejse i åndernes verden. Du bliver ikke shaman ved at gå rundt op rasle ude i naturen. En shamans kraft er forankret dybt inde i den spirituelle verden, og det område er først tilgængelig, efterhånden som man er modnet ind i denne verden.
Prøv at lodde dine bevæggrunde:
Hvad er det virkeligt, at du vil?
Shamanisme er noget, som man gør for andre, er det dét, du vil? Eller har du brug for noget, der kun skal hjælpe dig selv videre i dit liv? Det er der absolut ikke noget at sige til, blot det at du sandsynligvis vil standse din indlæring, når du har fået det bedre.
I shamanismen er der et fænomen, der hedder det shamanske kald. Det er ikke som en stemme, der siger: hallo kunne du ikke tænke dig at være shaman? Det er nærmer en voldsom drift, der driver dig til vanvid, indtil du tager udfordringen op. Mærker du kaldet, så følg det, (du kan heller ikke andet).
Og lige et sidste råd: vælg dit uddannelsessted med omhu, og vær respektfuld over for dem, der deler deres viden med dig.

God vind på din vej