Shamanisme som en spirituel vej

Shamanismen er, efter århundredes fravær i den vestlige verdens opmærksomhed, tilbage igen. Som bekendt var det antropologen Michael Harner, der samlede de værktøjer og egenskaber, der er fælles for al shamanisme i verden i et system, som han kalder Core-shamanismen, og som fungerer i form af et slags vestlig kursus system. Coreshamanisme er en moderne  udgave af shamanisme, en slags introduktion til shamanens vej. Gennem Core-shamanismen er shamanismen atter blevet bemærket og kendt i Vesten , men det at det blev præsenteret som et kursus system, har haft sin pris. Det der er blevet siddende på nethinden er et billede af en slags drømmerejser, hvor man efter aftale kan møde kraftdyr eller spirituelle lærere. Eller som en slags rollespil hvor man møder ånder i en mørk skov.
Tilbage blikkende må man nok erkende, at det ikke har været særligt hensigtsmæssigt for shamanismens videre udvikling. Tendensen har overvejende været at se shamanismen som en avanceret form for selskabsleg eller som en slags naturromantisk rollespil, hvor du kan blive fritidsindianer. Noget der er langt fra shamanismen virkelige væsen.
“Al shamanisme, hvor det end befinder sig i verden, må forholde sig til den kultur, som den befinder sig i. At vi lever i en moderne industrikultur gør ikke shamanismen mindre spirituel. Tværtimod kan vi i vores kultur sætte fokus på spørgsmål, som en nomadekulturs shamaner endnu ikke har behov for at tage stilling til”
Shamanismen er en spirituel vej, endda en af de helt store. En vej er noget helt andet end det at lære om spirituelle værktøjer og teknikker. I Vesten har vi ligesom gjort det i at plukke rosinerne ud fra andre folkeslags spirituelle veje for så at servere dem i weekendkurser som spiritualitet. Desværre for os selv, og for den som søger en ægte spirituel vej. Uanset hvor dyre kurserne er og hvor dybe de giver sig ud for at være, så vil du alligevel efter en tid kigge dig om efter det næste kursus. Hvorfor? Fordi du fik en ædelsten fra en spirituel vej, men ikke fik noget med at have den i. Alt det som man tilegner sig, når man går en vej med respekt. Vi tror ikke, at vi har tid til at gå en spirituel vej. Kunne du tænke dig at lære at arrangere blomster, som man gør i Japan på en spirituel vej, og så bruge et helt liv på det? Hvad er gevinsten ved det? Måske i virkeligheden det, som du mest af alt har brug for…. Nemlig at opdage hvem du virkelig er. Det er noget der kræver tålmodighed, respekt, indsigt og ydmyghed.
Shamanismen er er af menneskehedens helt store spirituelle veje. Den har umådelige dybder, men det er ikke nogen vej blot for en weekend. Det er en vej for hele dette liv, og måske det næste med. Det er en meget rummelig vej, for den omfatter de vigtigste af virkelighedens grundelementer. Man skal lære shamanismen at kende som den ser ud, når den er en spirituel vej og ikke som den tager sig ud i en forenklet weekend-seminar udgave.
Det var efter mødet med traditionel shamanisme i Sibirien, at beslutningen om grundlæggelsen af Shamanselskabet faldt. Formålet med Shamanselskabet er at udvikle videre på en fleksibel shamanisme, der er tilpasset vore egne forhold.
Undervejs på Shamanismens sti….ikke for den som har “højdeskræk”
Shamanismens verden er umådelig stor, og den har det med at blive større og større jo dybere, man kommer ind i den. Den har døre, der åbner sig og døre der lukker sig. Alt afhængig af de valg, som man træffer. Shamaner er mennesker som alle andre mennesker, med alle de fejl og mangler, der kendetegner det at være menneske. Du vil blandt shamaner måtte lære at skelne shamaner ud fra egoets størrelse, og kunne vurdere shamanens virkelige erfaring fra en måske påtaget erfaring. Her har vi det med dørene der lukkes eller åbnes,…. kun en erfaren shamanen vil være i stand til at åbne de døre i den spirituelle virkelighed der må åbnes for hver især. Man kender ikke sig selv, før man har åbnet sine egne døre for sin egen spiritualitet. Herinde møder man sin virkelige vilje og intention. Også selvom man tror, at man kender sig selv, er det hvad man gemmer i dybet man finder det det, der virkelig driver os.

Så vil du lære hos en shaman, gør du godt i at undersøge, hvilken slags shaman han/hun virkelig er gerne ud fra en vurdering af shamanens ego . En shaman vil fremme din kraft på basis af dit ego, eller fremme dig på din spirituelle vej.
En god shaman bliver man, hvis man vil arbejde med medfølelsens væsen. For det er det, som shamanismen i bund og grund bygger på.
En ægte og veludbygget shamanisme vej, er en meget lang og en meget svær vej, for den indeholder det sværeste, du kan blive udsat for, at skulle møde sin egen værste fjende…. sit eget ego.

“Shamanselskabet arbejder ud fra det koncept, der hedder Den lange hvide shamanske vej. For shamanisme er som alle andre spirituelle veje en vej for hel livet og sikkert også et godt stykke derudover”.

Allerede efter kort tid på denne vej vil du se og opleve at: Shamanisme er en spirituel vej der virker.