Shamanens indlæringsvej

Shamanens indlæringsvej

Shamanisme er en vej ind i et uendeligt stort kosmos. Den er en lang vej, hvor du har brug for en erfaren guide og lærer. I det følgende vil jeg prøve at beskrive vejen, de udviklingstrin man går igennem fra begyndelsen og til det punkt, man når til, når man har fundet et solidt fodfæste på vejen, og også komme ind over de vigtige spørgsmål, som følger med.
Hvordan lærer man shamanisme? Det følgende en kort skildring af shamanens vej til oplysning.
* Det første møde med shamanismen er en oplysende fase. Du får en introduktion ind i shamanens verden, ledsaget af rejser ind i forskellige grundlæggende aspekter af de elementer, som udgør grundlaget for shamanismen både i vores vestlige udgave og ind i det universelle fælles grundlag som alle shamaner verden over er fælles om.
* Derefter kan  der komme en fase, som ligner en slags udholdenheds test. Det følger stort set det universelle indlærings forløb, som stort set al indlæring følger: entusiasme, kedsomhed, vedholdenhed og at mestre sit emne.
Da alle ægte spirituelle veje er langsigtede, har dette udviklingsforløb det hovedformål, at afdække hvem du er, og hvad dit måske ukendte potentiale er. Her kommer du også ind omkring din karma, som vil fortælle dig, hvad der er din opgave at transformere i dette liv. Dermed kommer vi også ind på det afgørende spørgsmål: hvad er det egentlig, som er din virkelige vilje?
Vi har ubevidste og underbevidste temaer som styrer de valg vi tager, og for det meste kender vi ikke os selv godt nok til at kunne tyde disse skjulte sider af vores helhed.
Dermed kommer vi ind på spørgsmålet om, vi virkelig inderst inde har viljen til at gå Lysets vej, eller om vi inderst inde er styret af driften til at gå Mørkets og egoets vej. Da begge veje i bund og grund begge er ensidigheder, som bygger på en mangelfuld forståelse af virkeligheden. Det har dog praktiske konsekvenser for måden og indholdet, som man lærer på.
Da vi i Shamanselskabet vurderer, at der er egoer nok i verden, har vi lagt energien i udviklingen af en ego fri vej.
Al spirituel udvikling tager tid. Lang tid…hele livet og de næste liv med.
Men i dette liv, på et eller andet tidspunkt er en shamanlærling færdig med sin oplæring, så langt mulighederne og den individuelle karma rakte. Forhåbentlig er man så selvstændig nok til at gå på sine egne fødder i den spirituelle verden. Selv være i stand til at udføre shamanens pligter og opgaver, og til at gå på opdagelse i den åndelige geografi.
Med tiden har shamanen forhåbentlig samlet så megen erfaring, at den kan deles med andre, og bliver måske en som deler sin erfaring med andre, og får et ansvar for andre, som er mindre erfarne. I løbet af denne proces slipper shamanen sit fokus på sin egen udvikling, og tager i stedet fokus i andres anderledes ståsteder.
I forbindelse med indlæringsprocessen ind i shamanens verden er der et vigtigt spørgsmål, som jeg gerne vil sætte fokus på:

Hvilken alder skal man have, for at kunne starte på den shamanske vej?

I løbet af min tid som shamansk underviser har jeg set, at en indlæring som forgår kontinuerligt og uden brud forudsætter, at eleven har passeret det 35te år. Alle forsøg på at starte en indlæring før, bliver uvægerligt afbrudt af livets fordringer. Der sker så mange ting i ens liv før man runder de 35, at det at starte en spirituel vej bliver meget besværligt og næsten umulig at gennemføre. Shamaner som jeg har talt med i Sibirien nævner, at de helst ser, at en kommende shaman har rundet de 43. Shamanisme er en krævende disciplin, som kræver modenhed og livserfaring.

Shamanske specialister
Det shamanske univers er uendeligt stort, så man finder hurtigt ud af, at man må koncentrere sig om at bliver dygtig inden for et område af gangen. Man bliver specialist i en kategori. Jeg vil nævne et par af dem her:
Det almindeligste er, at man til at begynde med bliver shamansk healer. Shamanismen har en udførlig værktøjskasse indenfor healing. Årtusindgamle teknikker som har vist sig som effektive til at behandle den slang lidelser, som shamanens eget folk fanges i. Disse skavanker er forskellige fra samfund til samfund. Derfor er en shaman bedst til at behandle de lidelser, som hans/hendes eget folk lider under, der hvor kendskabet til psykologien er bedst.
Den shamanske stifinder, er en opdagelsesrejsende på vejene i det spirituelle univers. Stifinderen finde veje i de indre verdener, som derefter gøres farbare for andre.
Den shamanske skattejæger, svarer til det som buddhismen kalder en Terton. Man finder belæringer og indsigter, perler af Lys som indeholder værdifulde belæringer.
Shamansk rejseguide, er en shaman, som hjælper andre med at finde de steder, hvor netop det findes, som er vigtigt for shamanens klient at kende.
Shamansk karmahealer, karmadoktoren er en specialist i at kortlægge klientens karmiske “madpakke”, den opgave vi alle har medbragt for at kunne forvandle det, som vi opfatter som vores svagheder til noget, som bliver nye evner i dette liv.
Shamansk rådgiver, divinator, er egentlig også en healer nemlig en healer af problemer.
Dette er et lille udvalg af mulige specialiteter, der er mulige, men jeg håber, at du alligevel har fået et lille indtryk af, hvilke muligheder, der findes på den shamanske vej.
Venlig hilsen

Svend