
Et par ord til dig der vil starte på den shamanske vej
Hvor skal man
starte?
Hvis du ikke har noget imod at gøre dårlige
erfaringer ud fra devisen: al erfaring bringer mig på den ene eller anden måde
videre, så er det jo yderst enkelt. Du starter bare hos en eller anden
kursusudbyder, der har et kursus, der tidsmæssigt og økonomisk passer dig. Så
enkelt er det...eller er det? Måske skulle vi kigge på et vigtigt aspekt
først, nemlig spørgsmålet:
Hvad
er dine mål med shamanismen?
Det er faktisk ret vigtigt, at du er afklaret omkring dette spørgsmål, da det
indeholder en vigtig ingrediens for den videre vej, nemlig din motivation. Din
motivation kan du se i billedet af en sten, der kastes i en sø. Er din
motivation (stenen) lille og svag, er ringene der dannes i vandet ikke særlig
store og de rækker heller ikke særlig langt ud. Er din motivation stor vil den
bære dig langt ud. Men motivationens kraft ledsages af motivationens art. Hvad
er det virkeligt, der driver dig ud på en spirituel søgen? Hvad forestiller du
dig, at den shamanske vej kan bringe dig?
Shamanismen
kan være en vej til kraft og helhed
Denne sætning har jeg brugt mange år som introduktionssætning til mine
kurser. Men den forpligter. Bruger man den blot som en smart frase uden at stå
inde for dens indhold, så er den ikke mere værd end et billigt reklameslogan.
Men den indeholder faktisk essensen af shamanismen. Lad os prøve at kigge på
begge dens elementer, for de kan være en hjælp i din forståelse af, hvad du
kan møde i shamanismen.
Shamanismen bygger på kraft, og allerede efter en tid med træning vil du
mærke kraften i din hverdag. Men lad dig ikke narre, for det er også der, hvor
man først falder i. Hvis du ikke tager dit eget ego med i dine overvejelser,
vil du måske blive overrasket over at se, at det også bliver mere kraftfuldt.
Så der er et andet aspekt af den spirituelle vej, som du skal have med i dine
overvejelser. Den skal føre dig til den helhed.
Med vejen til helhed er vi inde på det moralske aspekt af den spirituelle vej.
Er du så heldig at finde en spirituel vej, der kan føre dig til din helhed,
så skal du prise dig lykkelig. De hænger bestemt ikke på træerne. Det
skyldes måske, at der i Vesten ikke er tradition for spirituelle veje, ligesom
der er i Østen. Vi kender mere til hurtigt overståede kursustilbud, der har
det med at servere nogle udvalgte rosiner fra andre kulturers spirituelle
traditioner.
At gå en spirituel vej er faktisk hårdt arbejde, der vil strække sig over en
del år af dit liv og helst mere.
Så her er, hvad jeg vil råde dig til, hvis
kunne tænke dig at starte på den shamanske vej:
Hvis du bare vil snuse til shamanens verden en weekend eller tre, så kan det
måske være lige meget hvor det foregår. Der er en del udbydere af den slags
oplevelser. De fleste er kopi-kurser efter FSS modellen (Foundation for Shamanic
Studies). Du kan også komme på hjemmelavede kurser af rollespilsmodellen
efter indiansk forbillede.
Er du derimod oprigtig i din søgen, så hold dig væk fra den slags kurser.
Stol på dine fornemmelser og lad dig ikke narre af det, som du måske ikke kan
gennemskue helt. I shamanismens verden kan man ikke undgå at møde
rollespillere. Det er som regel folk uden kraft, der tiltrækkes af kraften i
shamanismen, men som ikke gennemskuer de illusioner, som de bliver et let offer
for. Der er ingen grund til, at du også falder i der. Et FSS kopi-kursus vil
nok føre dig lidt længere, men du skal være klar over, at det ikke er en vej,
men en række kurser. Når der ikke er flere kurser at gå til, vil du befinde
dig på et sted, hvor du ikke kan komme videre. Så dem der strander der, har
det med at besøge de samme kurser igen og igen, for vejen ender der.
Hold dig langt væk fra kursusholdere, der blæser deres eget ego op. Som regel
har de kun et emne i deres undervisning...sig selv. De har som regel ikke set
mere af vejen end deres egen næsetip. Ofte er kursuspriser en god indikator
for kurset, da de bevæger sig proportionalt med kursusholderens ego. Men frem
for alt skal du prøve at få et billede af, hvor meget af vejen der åbnes for
dig. Når du læser kursusbeskrivelserne prøv at si det vidtløftige og
ukonkrete fra. En spirituel verden kan nemlig godt beskrives konkret, hvis man
har erfaringer med den. Og samtidig får du der et indblik i, hvordan
undervisningen foregår, og om du kan få svar på dine spørgsmål.
Vælg din spirituelle vej med hjertet og med
selvrespekt.
Hav så meget respekt for dig selv, at du tager dig selv som et spirituelt
søgende menneske alvorligt. Et menneske der ønsker at komme til klarhed over,
hvorfor du er sat i denne verden. Hvad du kan bruge dit liv til, og frem for alt
hvad der venter dig, når dette liv er forbi. Disse spørgsmål er i høj grad
noget, som god shamanisme handler om, for det handler om respekt for livet.
Hvad er en
spirituel vej?
Dette spørgsmål er meget dybere, end man først tror. Der findes en lille
håndfuld ægte spirituelle vej i vores fælles menneskelige erfarings skat.
Shamanisme i den fyldige udgave er en af dem. Det kan jeg stå inde for. En
spirituel vej går gennem et landskab, der består af erfaringer og oplevelser.
Det foregår i virkelighedsområder, som vi vil opleve som mulige samtidig med,
at vores krop befinder sig i den almindelige virkelighed. Ligesom en vej i
kroppens verden kan gå fra Viborg til Næstved, således går en spirituel vej
også fra punkt A til punkt B. Dit anliggende vil også her bestemme ruten. Er
dit anliggende at erfare og opleve dit sande væsen, så er punkt A det sted du
befinder dig lige nu, mens vejen til punkt B går forbi de erfaringer og
oplevelser, der til sidst i bogstaveligste forstand vil belyse dit sande væsen,
det væsen som du var, før du blev født, og som du igen vil blive igen, når du,
forhåbentlig med nye erfaringer, forlader det igen. Så set fra den vinkel er
en spirituel vej noget, som du altid har befundet dig på, men som du måske har
glemt alting om, da du gik ind i dette liv og fik en hukommelse som en zombie. Så
i dette liv starter vejen først for alvor, når du som prinsessen på ærten
mærker at der er noget under tilværelsens tykke lag af madrasser.
Undervisning i shamanisme.
Shamanismen her i vesten har en åben undervisningssituation. Alle kan stifte
bekendtskab med den shamanske metode som en spirituel vej. Men det er langt fra
alle, der har talent til at gå hele vejen, og blive shaman. Vestlig shamanisme
er mere end blot en samling effektive spirituelle teknikker. Min erfaring er, at
der i høj grad ligeledes er brug for en etisk holdning overfor livet i alle dets
former. Indlæringsprocessen Shamanismens Grundelementer er et tilbud til
den, der vil gå shamanismen som en spirituel vej.
Shamansk etik
Min nuværende holdning er den, at shamanisme ikke har brug for udøvere
med et opblæst ego. Shamanisme er en meget kraftfuld vej, og går man vejen med
et forblændet ego, kan man skade sig selv og andre. Jeg går ind for, at den der
vil lære shamanisme, skal have en mulighed for personlig understøttelse på sin
vej af sin underviser. Jeg har ikke meget tilovers for den type
"seminar-shamanisme", hvor underviseren bruger shamanismen som en anledning til
at supplere sin egen økonomi på deltagernes vegne. Men på den anden side kan jeg
godt se, at denne type "shamanisme" også har sin berettelse ved, at den øger
kendskabet til shamanisme, om end det er på en måde, der lader den virkeligt
søgende i stikken. Den mest effektive undervisningsform er efter min mening den,
der læner sig så meget som muligt op af den oprindelige måde, som shamanisme er
blevet videregivet på gennem sin lange historie. Behøver der siges at dette
kræver en udholdenhed og målrettethed, der er sjælden i vores hastigt
forandrende hverdag?
Jeg accepterer heller ikke at deltagere fra Basiskurset udgiver sig for shamaner
og selv laver Basiskurser for andre. Man har et ansvar for, at andre kan få
mulighed for at gå den shamanske vej i fuldeste udstrækning,. For at kunne
dette, må man selv have gået vejen videre, og være initieret shaman. Har man
ikke etikken i orden bliver shamanisme kun en raffineret selskabsleg, der blot
tjener til at blære et for lille selvværd op. Og det vil være synd, for
shamanismen er en af menneskehedens helt store perler.
Indlæringen i Shamanismen, et resumé.
Af de forskellige indlæg på denne hjemmeside,
vil du kunne se, at det at ville være shaman er en beslutning, der involverer
flere års målrettet arbejde. Derfor er det lidt af et paradoks, at indlæringen
skal foregå i seminarform. Den klassiske indlæring er et personligt forhold
mellem lærer og elev, hvor eleven er håndplukket af shamanen. Men som forholdene
er her i Vesten, hvor shamanismen først er ved at blive genetableret, så er
starten på denne nyetablering sket på seminarbasis. Ud fra min egen erfaring må
jeg konstatere, at det ikke er en ideel løsning på lang sigt, men at det er en
fin løsning for dem, som har brug for en introduktion til en spirituel vej
blandt mange andre gode veje. Bagdelen ved seminar/kursussystemet er, at den
der alvorligt er interesseret i at blive shaman, får den opfattelse, at
uddannelsen foregår gennem kurser, som man køber sig til. En spirituel udvikling
kan man ikke købe sig til, den erhverves gennem den indsats og den modenhed, som
man udvikler sammen med sine hjælpere og lærere. Fra den anden side set, skal
den vej der er banet ind i den spirituelle verden, da også være farbar dybt ind
i tilværelsens kærne. Er den ikke det, er det spildt umage, da man uvægerligt
ender ”på herrens mark” uden at vide, hvor man egentlig skulle hen., for slet
ikke at tale om, at man da også ofte har brugt rigtig mange penge på dyre
kurser.
For at råde bod for dette, har jeg lavet indlæringsmodulet Shamanismens
Grundelementer 1-6, der i koncentreret form er en rejse omkring alle de
vigtigste stationer i det shamanske verdensbillede. Kurserne er forbundet med en
øveplan, der skal overholdes. På den måde kan man få de bedste betingelser for
at vokse ind i shamanismen og give den plads i hverdagen. Det giver så plads
til, at de kurser der er vigtige indføringer (initiationer) i specielle områder
af shamanismen, så kan bruges, når man virkelig er klar til dem.
Undervisningens tyngdepunkter.
Shamanisme er en spirituel vej, der fører dybt ned i tilværelsens kærne. Derfor
ligger vægten i undervisningen på følelser som: respekt, taknemlighed og
medfølelse, da en spirituel vej uden disse kun formår at skrabe lakken af
overfladen på virkeligheden.
Kursus-shopping
På grund af den seminarbaserede
undervisningsform er der som følge deraf opstået en tendens, der af nogle
(særligt i USA) kaldes kursus-shopping Det er lidt af en varm kartoffel, men jeg
vil alligevel give den et par ord med på vejen.
Fænomenet består i, at man starter et eller flere indlæringsforløb uden at være
alvorligt interesseret i at gå i dybden med dem. I stedet går man i bredden og
prøver i bedste fald at lave en egen blanding. For mig at se, er problemet med
de mange hjemmeblandede retninger og afarter, at de kun kan tilbyde teknikker og
sporadiske glimt ind i det spirituelle. Fordelen ved en disciplineret spirituel
vej er, at man gradvist lærer at se tingene fra en hel anden vinkel, end vi
plejer ud fra vore kulturelle synsvinkler. Man modnes ind i den spirituelle
verden. Er man til blandede bolcher, nyder man godt af de mange generationers
arbejde, der har gået en spirituel vej ofte under ganske strenge forudsætninger.
Man glemmer her, at en spirituel vej altid har været forbundet med mange års
indlæring hos en erfaren lærer. Og det har ikke været en selvfølge, at man blev
optaget som elev, og da slet ikke at man blot kunne betale sig til en indlæring.
Accepten har ligget i oprigtigheden, og i om man er egnet og udholdende nok til
at gennemføre en indlæringsproces.
Shamanisme skal du ikke forveksle med dens samling af forskellige teknikker
eller det at rejse i åndernes verden. Du bliver ikke shaman ved at gå rundt op
rasle ude i naturen. En shamans kraft er forankret dybt inde i den spirituelle
verden, og det område er først tilgængelig, efterhånden som man er modnet ind i
denne verden.
Prøv at lodde dine bevæggrunde:
Hvad er det virkeligt, at du vil?
Shamanisme er noget, som man gør for andre, er det dét, du vil? Eller har du
brug for noget, der kun skal hjælpe dig selv videre i dit liv? Det er der
absolut ikke noget at sige til, blot det at du sandsynligvis vil standse din
indlæring, når du har fået det bedre.
I shamanismen er der et fænomen, der hedder det shamanske kald. Det er ikke som
en stemme, der siger: hallo kunne du ikke tænke dig at være shaman? Det er
nærmer en voldsom drift, der driver dig til vanvid, indtil du tager udfordringen
op. Mærker du kaldet, så følg det, (du kan heller ikke andet).
Og lige et sidste råd: vælg dit uddannelsessted med omhu, og vær respektfuld
over for dem, der deler deres viden med dig.
God vind på din vej