
Ubekvemme
Shamanske
paradokser om liv og død
set i shamanens spejl
I den
shamanistiske erfaring lever paradokset
som en ofte ubekvem partner
her er et par af slagsen:
Der er ingen væsentlig forskel på liv og død
kun har den der lever, en krop der er beregnet til den fysiske sanseverden.
Derfor kan du ikke forvente en anden tilværelse efter døden,
end den du har lige nu
du lever allerede nu i din egen himmel, dit eget helvede eller i illusionernes
verden.
Det vi
betegner som virkelighedens verden er en illusion,
en drøm som vi drømmer kollektivt eller alene.
Derfor er der heller ikke nogen væsentlig forskel på
at sove eller at være vågen
At drømme, at være vågen, at være død eller levende
er en og samme tilstand.
Kun kroppen som et sanseredskab er til forskel.
Der er
ingen væsentlig forskel på liv eller død
hvordan skal vi så forstå døden?
De gamle ægyptere brugte hele livet til at forberede sig på døden.
Var det at spilde livet?
Eller er det den kunstige adskillelse af liv og død,
vågen eller søvn, der er problemet?
I øvrigt var de gamle ægypteres største frygt ikke den første død,
kroppens,
men mere den anden død.... døden efter døden.
Havde
Janteloven været formuleret dengang
så havde de måske været bedre forberedte.
For som denne store danske Zen-mester formuler det: Du skal ikke tro, at du er
noget.
Og derved formulerer den det, som Egoet, vores velplejede misforståede og
falske
identitetserstatning frygter at høre: at den vi tror, at vi er.... blot er en
tom skal.
En ubekvem sandhed som vi senest en rum tid efter døden må tage stilling til.
Tror du på
reinkarnation?
I så fald er den du mener at have været
ligeså lidt dig selv, som den du er nu.
Tænk efter: hvordan og hvorfor kan du
hver gang starte et nyt liv med en hel ny personlighed, en renvasket
tavle?
Jantelovens
første sætning: du skal ikke tro, at du er noget,
er ikke truende for andre end dit ego.
Tag den som en stor trøst,
for ethvert noget... er en begrænsning af dit virkelige grænseløse væsen
Selvet.
Her kommer
vi til det virkelige spørgsmål:
Hvem er du så egentlig?
Og med det starter den største og mest vidunderlige vandring,
som du nogensinde kan foretage dig.
En vandring der vil bringe svaret på alle andre spørgsmål end lige netop
dette.
God rejse