
I Vesten er
shamansk healing i høj grad en
Karma healing, men mest af alt handler det om
at blive berørt i sin sjæl
Shamanismen
har et meget stort repertoire af forskellige healingsteknikker. Men healing er
altid
helhedsorienteret. Derfor må healershamanen arbejde for at forstå sin klient som
en, der medbringer fundamentet for dette liv fra et tidligere liv. Således
bliver healing i sidste instans en healing af Karma. For dette liv bygger på de
gaver og evner, som vi allerede har udviklet, såvel som de fejltagelser, som vi
endnu ikke har lært af. I Shamanselskabets healingsform bruger vi forståelsen af tidligere
livs indflydelse på dette liv, til at kunne gennemskue og forstå temaet i dette
liv og derved også i dets løsning, som er healingen.
I selve healingen indgår der elementer fra en bred vifte af shamanske
healingsmetoder, som alle arbejder med at finde ind til klientens helhed. Bunden
lægges ved et opklaringsarbejde, en diagnose der kortlægger klientens sjæl, som den folder
sig ud i sjæleverdenen. Denne kortlægning viser dette og tidligere livs tema og
problematik. Kortlægningen kalder vi en Sjælemandala,
for den viser i mandalaform hvordan du bruger livet med din sjæl. Denne mandala
er et slags levende modstykke til et horoskop. Men mens det astrologiske
horoskop er et stivnet billede, så er sjælens mandala et slags horoskop i
bevægelse, et levende horoskop der forvandler sig gennem hele livet i takt med
de beslutninger, som vi tager, samtidig med at de tidligere livs problematik
vedbliver at være et tema i livet, som vi ikke kan løbe fra. Sjælens mandala er
et fantastisk redskab for diagnose af sjælens tilstand.
Herfra kan healingen starte på et overskueligt grundlag.
Shamanistiske behandlinger hos os i Vesten
adskiller sig fra traditionelle shamanske behandlinger ved, at vi inddrager
klienten aktivt i behandlingen.
Det er klienten selv der er den helende faktor.
Så en behandling er ikke som at komme til "eftersyn med bilen".
Klienten er selv den vigtigste faktor i forløbet og sin egen nøgle til
helbredelse.
Her er et udpluk af de teknikker, der kan komme til indsats under en healing:
Den klassiske shamanske
behandlingsform der stort set altid kommer til indsats, hedder på engelsk Soul retrieval.....
at hente sjælens elementer tilbage.
Sjælens problemer
hænger tit sammen med ulyst til livet, med følelsen af at være ukomplet, at
mangle væsentlige elementer af sin identitet.
I vores kultur er den klassiske brug af teknikken f.eks. sjæletab ved chok, tit erstattet
af behandling ved fænomenet sjæleflugt. Noget som er grundet i vores måde at leve på, eller
som sker på grund af
den måde vi er opdraget på.
Vi kan ikke integrere væsentlige elementer af
vores sjæl i hverdagen.
Energiens
problemer er et almindeligt fænomen i dag. Det hænger
sammen med det faktum, at vi ikke er forankrede i vores virkelige væsen. I
stedet er vi i hverdagen integrerede i en identitet der er tillært. Desværre
har denne identitet ikke nogen egen kraft. Så i stedet går en stor del af
vores hverdag ud på at udvikle strategier, der skal skaffe os den manglende
energi.
Så vi satser på et kick i form af stimulanser, der kan være alt fra
mad, alkohol, tøj, sko, sex, prestige, andre menneskers energi (energi-vampyrisme),
rejser og andre former for virkelighedsflugt, kort sagt alt det som penge giver
dig adgang til.
Shamanismens tilbud til reetablering af energien finder sin indsats efter en
karma healing, hvor sjælen ligesom er sat på plads igen, så der kan renses ud i rodet i
kroppens energisystem og tilføre den ny energi. Teknikken hertil hedder ekstraktions-healing.
Efterarbejdet som skal forhindre at symptomerne kommer igen, hedder at
tage vare om sit liv.
Organernes problemer ligger nede i den tunge afdeling, der hvor alting går trægt og langsomt. Men shamanismen har udmærkede teknikker til at kunne arbejde med kroppens organer. Hovedteknikken hedder her Element-healing og baserer på organets form og den proces, som det udfører i kroppens helhed. Det er en healingsform der er relativ ny, og som involverer klienten som aktiv medarbejder og healer.
Shamanistisk
rådgivning er et supplerende tilbud til healing eller en
selvstændig konsultation med henblik på at komme til klarhed med sit liv i et
vanskeligt øjeblik. Det er ikke en clairvoyant straks-konsultation, hvor svaret
spyttes skråsikkert ud, men mere proces der omfatter flere af shamanens
åndehjælpere og hjælpemidler.
Alle disse forskellige tilbud handler om
værktøjssiden af healing, om håndværket, men healingen i sig selv handler om at
blive berørt i sin sjæl, for uden at bliver berørt, er der ikke meget healing at
opnå.
Du er velkommen til at kontakte mig på:
svendpetersen@gmail.com
Billedet på siden er fra filmen Anne hos shamanerne fra tvsyd serien Anne på
herrens mark, som du kan se i sin fulde længde her på hjemmesiden.